top of page

SO LONG DENMARK, G'DAY AUSTRALIA

  • ceciliekiehl
  • 4. aug. 2016
  • 1 min læsning

Så er det i morgen, eventyret begynder, og jeg vender snuden mod syd. Kufferten er ved at være pakket, og sommerfuglene er begyndt at flyve rundt i min mave. Forude venter den længste flyrejse i mit liv (17,5 timer), inden jeg kan sætte fødderne på jorden i et nyt land midt i vintertid (10 grader!!).

Når jeg lander i Melbourne lørdag kl. 17 lokal tid, vil min hostmom hente mig, hvorefter vi kører hjem, så jeg kan møde resten af familien. Herefter er planen for søndag og mandag at sove jetlaggen ud, blive vist rundt i nabolaget og ikke mindst lære familien bedre at kende, inden arbejdet for alvor begynder på tirsdag.

Nu skal jeg bare have ordnet de sidste småting, inden jeg endelig kan tage hul på den her rejse. Jeg glæder mig enormt meget til at komme afsted og se, hvad turen og ikke mindst Melbourne har at byde på.

- Cecilie


 
 
 

Comments


RECENT POSTS:
bottom of page