SÅ..... Er tiden ved at være gået. Det er helt utroligt! Søndag var det præcis 7 måneder siden jeg vinkede farvel til mor og far i lufthavnen og drog mod den anden ende af jorden. Siden da er denne anden side blevet mit nye hjem. Jeg har fået en ny familie og en masse nye venner, alle folk jeg er kommet til at holde utrolig meget af. Derfor bliver det med enormt blandede følelser, jeg tager afsted på lørdag. I forhold til venner er den underlige følelse allerede kommet, for jeg har allerede sagt farvel til de fleste af dem, herunder Caro. Det var et mærkeligt farvel, for vi har kun kendt hinanden i 7 måneder, men vi har allerede delt så mange oplevelser, at vi er blevet rigtig tætte. Men selvom det er trist at sige farvel nu, så ved jeg, at hun er en af dem, jeg helt sikkert kommer til at se igen. Så må vi bare se, hvor lang tid der kommer til at gå, før hun dukker op i DK, eller jeg drager et smut forbi Schwartzwald. Andre har jeg sagt farvel til velvidende, at vi har delt en masse fede oplevelser her, som jeg sætter meget pris på, men samtidig ved jeg, at de oplevelser forevigt vil være minder med personer, jeg kendte i Australien, og det er det. Men samtidig er det ikke helt farvel til alle venner. I hvert fald ikke endnu. For Patricia har jeg ikke set i lidt over en måned, men fra lørdag skal vi tilbringe de næste 3 uger sammen, og det glæder jeg mig enormt meget til!
I forhold til familien, så er det også med enormt blandede følelser, jeg tager afsted på lørdag. For det er hos dem, jeg har fundet min trygge base i Melbourne. De har taget mig til sig og vist mig, hvad Melbourne er, og hvordan alting fungerer her. Det har fået mig til at græde af grin adskillige gange, de har sunget for mig, snakket med mig og generelt passet på mig og hygget om mig. Det bliver meget mærkeligt at sige farvel til. Men samtidig har det hele tiden været midlertidigt, og vi har alle vidst, at jeg på et tidspunkt skal afsted på eventyr. Et eventyr jeg glæder mig overdrevet meget til at starte på. Faktisk så meget at jeg flere gange de sidste uger har været ved at pakke mine ting og tage afsted med det samme. Så som I nok kan se, er der en masse følelser, der svømmer rundt i mig for tiden, hvilket faktisk gør mig super træt, hehe. Men selvom jeg gætter på, der kommer lidt tårer fra begge sider, når jeg krammer farvel lørdag morgen, så bliver det faktisk okay. Men det er nok også fordi, de fokuserer meget på for tiden, at det faktisk ikke er rigtigt farvel. For jeg kommer tilbage til familien 2 dage, inden min endelige flyvetur hjem til DK. Så der går "kun" 7 uger, til jeg ser dem igen, hvilket jo egentlig bare betyder, at det her er mere "på gensyn, god ferie" end det er "farvel". Og det er nok fint for nu.
Så det er altså sådan, livet ser ud for mig lige pt - en masse følelser og tanker blandet med en rigtig lang to-do-liste med ting, jeg skal have klaret, inden jeg smutter. Og selvom den bliver kortere og kortere, så er den stadig ikke klaret, og det er kun med til at putte flere tanker ind i mit lille hoved. Så mit bud er, at det bliver en meget træt pige, der kommer til Christchurch lørdag aften.
Og det er netop her det nye eventyr starter; Christchurch. Min rejse er delt op i 3 kapitler; au pair i Melbourne, rundrejse i New Zealand og østkystrejse i Australien. Første kapitel har kun 4 sider tilbage, så lad os vende øjnene mod næste kapitel.
New Zealand:
New Zealand-rejsen kommer til at vare 3 uger fra 11. marts til 1. april i selskab med Louise og Patricia. Vi flyver alle fra hver sit sted (Mig Melbourne, Louise Sydney og Patricia Tasmanien) til Christchurch, hvor vi har booket os ind på samme hostel. Herfra har vi lejet en bil, som vi har hele turen igennem og afleverer i Auckland d. 30. marts. Undervejs går turen forbi Kaikoura til whale watching (forhåbentligvis for vi er blevet fejlbooket af vores organisation og står derfor pt på venteliste. Skulle vi forblive der, kommer den nok til at stå på gondoltur over Christchurch's smukke natur i stedet, hvilket ikke er noget dårligt alternativ!). Efter Christchurch kører vi til Queenstown, hvor vi bl.a. skal op i trætoppene til noget zip trek. Undervejs i vores Queenstown-ophold snupper vi en dag i Milford Sound, hvor vi skal på river cruise. Efter Queenstown lægger vi vejen forbi Wanaka og en vandretur ved Roys Peak, inden vi sætter kursen mod Franz Josef Glacier. Herefter afslutter vi vores rundtur på sydøen med 3 dage i Abel Tasman National Park.
Eventyret på nordøen er en smule kortere end sydøen og starter i hovedstaden, Wellington, hvor vi sejler til. Her har vi blot en enkelt overnatning, inden vi kører til Rotorua. Her har vi et par dage i de varme kilders tegn med en dag i Thermal Wonderland med gejsere og mudderbad, samt en dag hvor vi har besluttet os at forsøge en skattejagt på de gratis, lokale varme kilder rundt omkring byen. Efter Rotorua kører vi til Waitomo, hvor vi skal i glow worm caves, inden den dagen efter står på mit helt store mål for NZ; Hobbiton. Vi har booket en guidet movie set tour, som jeg glæder mig enormt meget til. Efter denne kører vi videre nordpå, hvor vi skal se strande og den famøse Cathedral Cove fra Narnia, inden vi rammer Auckland med 3 dage tilbage af turen. Så der er lagt et stramt program, men det bliver helt vildt fedt. Både alle de forskellige aktiviteter, men også bare den roadtrip det bliver at køre tværs igennem NZ!
Østkysten Australien:
1. april bliver ingen aprilsnar for mig, men til gengæld et (sandsynligvis) tårevædet farvel til Louise og Patricia, da vi igen skilles og flyver 3 forskellige steder hen. Louise flyver tilbage til Sydney, hvor hun skal være et par uger, inden hendes østkystrejse starter. Patricia flyver tilbage til Melbourne, hvor hun skal hente sine ting hos hendes tidligere host family, inden hun flyver til Queensland, hvor en ny au pair-position i nogle måneder venter hende. Jeg flyver alene til Cairns, hvor min 4 ugers østkysten tur starter. I Cairns skal jeg på todagestur til Daintree Rainforest, hvor jeg bl.a. skal på krokodille-cruise, og så skal jeg selvfølgelig en dag ud at snorkle på Great Barrier Reef, hvor jeg også har booket et prøvedyk. Efter Cairns går turen til Magnetic Island efterfulgt af Airlie Beach og Whitsunday Islands. Efter 2 dages sejltur omkring Whitsundays tager jeg bussen videre til Rainbow beach, hvorfra jeg skal nogle dage på Fraser Island. Efter Fraser kører jeg til Noosa, hvor jeg forhåbentlig kan komme en dag til Steve Irwin's Australia Zoo. Efter Noosa går turen til Surfers Paradise, hvor der bliver tid til lidt afslapning. Herefter går turen til Byron Bay, hvor jeg skal på Dolphin Kayaking og dagstur til hippibyen Nimbin. Fra Byron Bay hopper jeg på min sidste bustur natten over, inden jeg vågner i Sydney. Her har jeg planlagt lidt turistture rundt i byen, den famøse gåtur fra Bondi til Coogee samt en dagstur til Blue Mountains. Lørdag d. 29. april flyver jeg så fra Sydney til Melbourne, hvor jeg har 2 overnatninger og en hel dag hos familien, inden jeg har et fly hjem til DK mandag d. 1. maj kl. 15.
Så som I kan se her, har jeg 7 tætpakkede ugers eventyr foran mig, og når man sætter det op sådan her, er det utroligt, man kan nå så mange ting på 7 uger. Det bliver helt utænkeligt mange kilometers rejse med meget varieret natur og vanvittigt seje aktiviteter. Jeg glæder mig helt vildt! Det bliver det fedeste at starte turen sammen med to af mine bedste venner, og også cool, men samtidig angstprovokerende at tage de sidste 4 på egen hånd. Eller det vil sige starte på egen hånd, for det er vist noget med, at det er umuligt ikke at finde nogle at følges med undervejs. En tendens der passer mig aldeles udmærket!
Så her er altså et billede på mit liv de næste 2 måneder. Jeg vil gerne opdatere bloggen undervejs, men i og med jeg ikke medbringer min computer, kan det ikke garanteres, jeg får mulighed for det. Jeg gør, hvad jeg kan, men hvis ikke der kommer nyt, så kig forbi min insta 'ceciliekiehl', hvor jeg løbende lægger lidt billeder op fra turen.
Og ellers må I nyde livet til vi ses igen meget snart. Det er den mest syrede følelse at kigge på det her og slet ikke kunne forholde sig til, at det faktisk skal ske om 4 dage. Men samtidig kigge på kalenderen og vide, at om 2 måneder er jeg hjemme og har nok allerede sovet jetlaggen af mig. Men den tid den sorg, nu er der en masse land, der skal indtages, og en masse minder, der skal kreeres!
7 down, 2 to go - tak for nu!
- Cecilie
