AUSTRALIAN OPEN

Hejsa!

Sidste søndag var en stor dag!

Kl. 12 mødtes jeg med mine venner hjemmefra, Tone og Frederik (Tone gik jeg i klasse med på gym, og Frederik gik i en af de andre klasser). De har rejst rundt i Australien den sidste måneds tid, og nu var de endelig tilbage i Melbourne, så vi kunne mødes. Så vi kunne lige få samlet op på det sidste halve år samtidig med, at jeg kunne agere lidt lokal-guide. Vi havde en super hyggelig dag, og det var så skønt at snakke med nogen hjemmefra igen. Men det var også lidt underligt at gå rundt og snakke dansk i en by, jeg normalt snakker engelsk i, og det er faktisk ret utroligt, hvor hurtigt man falder tilbage i gamle vaner. Da jeg gik rundt med dem, havde jeg det slet ikke som om, jeg skulle hjem til familien igen om aftenen. Det var ret skørt, men også dejligt at kunne koble lidt fra!

Jeg sagde farvel til Tone og Frederik halv 4, hvor jeg mødtes med Carolin. Vi fik købt en omgang sushi til aftensmad, og så var der ellers afgang mod dagens helt store højdepunkt; AusOpen! Vi havde aftenbilletter til Rod Laver Arena, så vi kunne komme ind i Melbourne Park, som er navnet på det område, alle tennisbanerne ligger i, kl. 5. Så indtil klokken blev 5 gik vi rundt i "AusOpen festival"-området, hvor vi fik taget lidt billeder, og bagefter satte vi os på en bakketop og så Murray - Zverev på storskærm. Da klokken blev 5, gik vi igennem billetkontrollen til Melbourne Park, hvor vi igen satte os ned foran en storskærm og så Murray - Zverev og spiste sushi, indtil vi kunne komme ind i Rod Laver Arena - vi kunne jo netop ikke komme ind før Murray-kampen var færdig, for den blev spillet i Rod Laver! Og det blev da også en lang fornøjelse, der desværre endte med et sensationelt nederlag til Murray. Dog var min tyske makker sjovt nok ikke lige så ked af det nederlag, som jeg var ;-)

Men kampen sluttede, hvilket betød, vi fik lov til at gå ind. Og da vi endelig kom igennem mylderet (de er ikke så gode til at tømme for folk, før de lukker de næste ind, så det gav en del trafikprop), fandt vi hurtigt vores pladser. Og selvom vi havde købt de billigste billetter (som dog alligevel koster 750 kr.!), fik vi faktisk super gode pladser! Vi sad et godt stykke oppe ud for hjørnet af banen, hvilket betød en super god vinkel, hvor vi ikke var nødt til at sidde og dreje hovedet frem og tilbage efter hvert skud! Og vi havde ikke siddet mange minutter, før spillerne kom på banen. Først kom Roger Federer til et kæmpe jubel-brøl fra langt de fleste tilskuere. Bagefter kom Key Nishikori til stor jubel fra de mange fremmødte, udklædte japanere! Og selvom vi på forhånd havde skudt til at blive en god kamp, var den over al forventning! Vi endte med en 3,5 timers lang 5-sæt kamp, som Federer heldigvis trak sig sejrrigt ud af til sidst! Og han spillede sindssygt godt og lavede 24 esser, hvilket er yderst imponerende live!

Det var min første live tenniskamp nogensinde, så jeg var hele vejen igennem ret overvældet over, at jeg faktisk sad og så Federer LIVE!! Men det var SÅ fedt at opleve. Hele den stemning, der er omkring tennis, er helt anderledes, end den jeg kender fra så meget andet sport. Eksempelvis er det ikke tilladt at stå op eller gå rundt, mens der er et spil igang. Det betyder også, at hvis du skal på toilettet, skal du vente, og hvis du er på vej tilbage fra toilettet, bliver du først lukket ind, når et parti er færdigt. Derudover er det en tydelig gentleman-sport, så hvis du råber for tæt på, at der bliver servet, bliver du tysset på af publikum - også selvom du råber på den spiller, de holder med! Og jeg har aldrig været til en sport, hvor der er helt musestille, mens der bliver spillet. VI kunne høre mågerne på taget og spillernes sko mod jorden - og det var ganske underholdende, da en gammel dame foran mig på et tidspunkt kom til at nyse! Det var vi ganske mange, der fandt temmelig sjovt, og hun kunne da også se det sjove i det, selvom hun blev en smule pinligt berørt! Men selvom det er en stille begivenhed, bliver der stadig heppet på spillerne - dog mellem spillene. Så der blev råbt "c'mon Rog" fra langt de fleste tilskuere, mens japanerne råbte, hvad lød som "gamboddé", til deres idol. Og så var der også en mand, der 5 gange i løbet af kampen totalt random råbte "c'mon Gary!". Det var super sjovt og medførte hver gang et godt latterbrøl fra hele arenaen.

Jeg skal måske også lige tilføje, at vi efter Federer-kampen også så en kvindekamp mellem verdensetteren, tyske Kerber og en ung amerikaner, Coco. Men den kamp var på ingen måde noget at skrive hjem om. Kerber lignede en, der hellere ville være blevet i sengen, og hun løb sjældent mere end to skridt. Så Coco vandt på en time, men hun var virkelig irriterende og diva-agtig, så selvom hun fik en sensationel sejr, var vi ikke imponerede.

Men selvom det sluttede lidt nederen, var rusen fra første kamp stadig så stor, at vi var i virkelig godt humor, da vi forlod Rod Laver 00.20 - præcis 3 minutter efter vores sidste tog kørte hjem. Heldigvis kunne Carolins skønne hostmum hente os, så jeg var hjemme kvart i 1 og fik 5 timers søvn, inden jeg skulle møde på arbejde kl. 7.30. Men selvom det blev til meget lidt søvn, var det den vildeste oplevelse, som virkelig har givet mig mod på meget mere grand slam-tennis i fremtiden!

Og når jeg siger mere grand slam-tennis i fremtiden, så mener jeg, at jeg enormt gerne vil se mere live. For det er allerede blevet til en del mere tennis, de fleste andre herrekampe har jeg nemlig set på min computer, men legende-finalen i går aftes blev (selvfølgelig!!) set på storskærm med Carolin i festivalområdet, ca. 100 m fra Melbourne Park og Rod Laver Arena. Og hvilken kamp! Vi kom 2 timer før kampstart, så vi fik gode pladser, og det var godt givet ud, for der blev fyldt! Jeg vil skyde på, vi nok sad et par tusinde mennesker på bakken og så tennis. Og ud af de par tusinde var 90% nok "team Federer", ligesom resten af Melbournes befolkning. Federer er helt sikkert den største tennisstjerne i den her by, også større end den australske stjerne Kyrgios, så der var stor jubel, da det blev en schweizisk sejr i 5. sæt. Men altså, selvom jeg heppede på Nadal, må jeg da indrømme, at det ikke på nogen måde gjorde mig trist, at Federer vandt. Han er simpelthen for skøn! Så det blev endnu en 1am-sengetid for mig, men hvor har det dog været det værd! AusOpen har helt sikkert været den perfekte afsluttende sportsbegivenhed for mig i Melbourne, hvor det i alt er blevet til en footy-kamp på MCG, footy-finalen på storskærm, Melbourne Cup Day og AusOpen på Rod Laver og finalen på storskærm. Ikke helt skidt, hvis jeg skal sige det selv!

Melbourne er helt sikkert Australiens sportshovedstad, og derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg har haft muligheden for at deltage i flere af de største sportsevents. Og nu hvor jeg er ved at ramme de 6 måneder (om 1 uge!!), ligger sportsbegivenhederne stadig, som nogle af de aller bedste (selvom der efterhånden er helt absurd mange gode oplevelser at tage af, og stadig 3 måneder tilbage!).

Det var alt for sportsidioten for denne gang, nyd lidt billeder til der (meget snart) kommer et nyt indlæg :-)

- Cecilie

Det obligatoriske billede foran AusOpen-skiltet, som står ved indgangen til festivalområdet. (Og ja, det er Yarra

River, I kan se ude til højre)

Og Carolin og jeg skulle da også lige have et af de klassiske billeder med maxi-ketsjer og bold.

Efter photoshoot kunne vi lige nå en halv times Murray på storskærm, inden vi kunne komme ind i Melbourne

Park. Og det er ikke helt skidt med storskærm, 30 grader og skyskraberne og floden i baggrunden.

Og det er altså lidt af en fancy begivenhed, når selv billetkontrollen er pyntet smukt op med lys!

Men selvom vi havde de billigste billetter, sad vi altså alligevel med temmelig god udsigt!

Rod Laver Arena var helt fuld af både mennesker og god stemning!

Det var en helt vanvittig oplevelse at se en legende som Roger Federer i aktion - og så især, når han går

hen og vinder turneringen en uge senere!!

Mange_mennesker_til_finalen_på_storskærm

AusOpen_finalen_på_storskærm

Og det var altså netop med denne udsigt, jeg så ham vinde finalen; på en storskærm blandt tusinde mennesker på bakken - og med Rod Laver liggende lige bag træerne! Den bedste afslutning på en helt enestående oplevelse!