ROYAL BOTANIC GARDENS, MORNINGTON PENINSULA & GRAMPIANS NATIONAL PARK

Halløj!

Så har jeg igen været på eventyr, og det er derfor blevet tid til et nyt indlæg. Denne gang uden sport, men til gengæld med masser smuk natur!

For efterhånden et par uger siden inviterede Carolin mig med til Mornington Peninsula, hvor hendes hostmum's far har et sommerhus, som desværre skal sælges. Og fordi de alligevel skulle derned og gøre huset klar til åbenhus, fik vi mulighed for at tage med et smut, så vi kunne tage på vandretur i den udsøgte natur. Så vi pakkede rygsækken med snacks og solcreme og tog med.

Sommerhuset ligger i Sorrento, som er en by på det smalleste sted på Mornington Peninsula. Her blev vi sat af i den ene side af Peninsula'en, og så gik vi fra den ene side til den anden og så tilbage til midten for at spise frokost. Det var en gåtur på et par timer, men udsigten hele vejen var bare super smuk! Kridhvide strande med blåt vand, klitter og skov. Det sjove er dog, at selvom der var strande og blåt vand, som man jo egentlig forbinder med Australien, så havde jeg det slet ikke som om, jeg var i Australien. Jeg havde mere en fornemmelse af at være på Hawaii, selvom jeg ikke ved, hvordan det er at være der. Men alligevel... Nå, men det var en god tur, og efter vores frokost var det ved at være tid til at vende snuden hjemad, men når man er på tur med Carolins hostfamily, er det ikke så ligetil endda. For de har et livsmål om aldrig at køre den samme vej hjem, som de er kommet. Og selvom de er kørt fra Melbourne til sommerhuset i Sorrento hele Carolins hostmum's liv, endte vi alligevel med at køre forkert på vej hjem. Så det endte med, at vi alligevel fik set hele Mornington Peninsula, og jeg må sige, at hvis man endelig skal køre lidt vild og i ring, så er Mornington Peninsula ikke det værste sted at gøre det...

I søndags var det så tid til endnu et eventyr - og et jeg havde glædet mig enormt meget til endda. Den stod nemlig på dagstur til Grampians National Park sammen med mine venner, Patricia og Robin. Og hvis jeg troede turen til Mornington Peninsula er smuk, så ved jeg slet ikke, hvad Grampians er. Søndag var en super blæsende dag, så hele den knap 4 timer lange bustur var en ret svingende fornøjelse i verdens ældste bus. Bussen slingrede fra side til side, og fordøren blev ved med at blæse op og i hele turen. Det samme gjorde soltaget og chaufførens vindue, idet ingen af de to længere kunne lukkes. Men vi kom helskindet både frem og tilbage, og vi havde en super tur, så det er vel det vigtigste :-)

Turen til Grampians indebar - udover den vindblæste bustur - vilde kænguruer, en vild echidna og den smukkeste udsigt jeg har endnu har set her i Australien. Derudover var turen også mit første rigtige #yolo-øjeblik, hvor vi flere gange befandt os på de høje klipper for at tage fede billeder, og hvor vi ikke lod afspærringen på lukkede ruter stå i vejen for at se vandfald. Altså vi snakker ikke, at vi satte livet på spil, men blot bøjede reglerne en smule for at få de fedeste oplevelser. Og det fik vi!

Turen blev også mit første møde med andre danskere, siden jeg kom til Melbourne for mere end 2 måneder siden. Eller det vil sige, det var knap så meget et møde, det var mere mig, der var klar over, at de var danskere, og dem stadig uvidende over for det faktum, at jeg også er dansker og dermed kunne forstå alt, hvad de sagde. Og netop dette var grunden til, at jeg ikke snakkede med dem, for deres bagtalen af andre i bussen gjorde, at min lyst til at snakke med dem mildest talt var ikke-eksisterende. Men i og med, at jeg var der med mine venner, gjorde det mig ikke så meget ikke at "forene mig" med danskerne :-)

Derudover vil jeg lige tilføje, at jeg de sidste uger har været et par gange i Royal Botanic Gardens, og jeg elsker det sted! Selvom Melbourne er kendt for at have mange smukke parker, er botanisk have helt forbløffende. Selve haven er kæmpe stor og har alt, hvad en god botanisk have skal have; søer, masser græs med plads til picnics og boldspil, forskellige træer og planter, steder hvor børn kan lege, og masser bænke i både sol og skygge. Det, jeg dog allerbedst kan lide ved den, er, at man kan sidde i midten af haven, på en bænk med udsigt over en sø, og herfra kan man se den smukke skyline i baggrunden. Men udover skylinen kan man på ingen måde fornemme, at man stadig er inde i centrum af storbyen. Al storbyens larm er forsvundet og i stedet blevet erstattet af grin, småsnak og vind i træerne. Det er et skønt sted, som hurtigt er blevet et af mine yndlings - og jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at tilbringe mange timer her i løbet af sommeren.

Til slut vil jeg bare sige et kæmpe YAY over, at julen er på vej og allerede er kommet frem i butikkerne. Nu har jeg god tid til at overveje, hvilke julekalendere, jeg skal have anskaffet mig. Jeg er allerede begyndt at synge julesange for mig selv (tænker jeg lige må holde lidt igen med at synge/spille dem højt, så familien ikke tror, jeg er gået helt fra forstanden). Selvom de heldigvis har meddelt mig, at de også elsker jul! YES! Og selvom julen i år bliver anderledes end normalt, kan jeg ikke undgå at føle dobbelt lykke over både at have jul og sommer i sigte!!

Nyd lidt billeder indtil vi snakkes igen!

- Cecilie

Her er jeg foran en af de smukke strande i Sorrento

Samme strand i Sorrento bare fra den anden side - super flot med både sandstrand, klipper og blåt vand

Udsigten fra et af udsigtspunkterne i Grampians - man kan se 45 km. væk

Et panorama af udsigten i Grampians - et af de det smukkeste steder jeg har været til dato!

Her er jeg foran søen og udsigten i Grampians - denne gang inden for hegnet...

... Men vi skulle selvfølgelig også have nogle af de gode billeder fra klipperne, hvor man kan sidde uforstyrret

og nyde udsigten. Og jeg siger ikke nødvendigvis, at vi kravlede over hegnet, jeg siger bare, at Robin startede...

Og om der så ikke lige var endnu en klippe, som vi skulle tage billeder på. (Og at sige, at jeg var ved at skide

en ninja af skræk, da jeg satte mig og rejste mig igen, ville være en underdrivelse!! - Men hvad man ikke gør for

et godt billede...)

Det smil, der sad på mine læber hele dagen igennem, var på ingen måde falsk - man kan ikke være andet end

glad, når man tilbringer en hel dag blandt venner i disse smukke omgivelser!

Mackenzie Falls 2

Lille mig foran vandfald

Til sammenligning: Til venstre ses Mackenzie Falls som det normalt ser ud. Til højre er lille mig foran Mackenzie Falls i søndags. Man kan vist godt sige, at den øgede regnmængde den sidste måned har haft en effekt på vandmængden i vandfaldet, hvor der var rimelig tryk på (og det var muligvis også derfor, vejen ned til bunden af vandfaldet, som jeg står på her, egentlig var lukket, men den var næsten ikke oversvømmet, og det hele gik jo fint :-))

Mackenzie Falls på lidt længere afstand

Der var masser vilde kænguruer på græsplænen...

Og så skulle Robyn selvfølgelig lige vise alle os andre, at hun bare kan det der med vilde kænguruer, så

kænguru-hvisker-Robyn fik som den eneste lov (altså af kænguruen) til at røre ved de vilde kænguruer - ret cool!

Og vi så sørme også lige en vild echidna... Total uvidende troede jeg bare, det var et pindsvin, indtil jeg kom hjem

og tilfædligvis læste i en af børnenes dyrebøger, hvor jeg fandt ud af, at det faktisk var en echidna (tror det hedder

et myrepindsvin på dansk), som sammen med næbdyret Perry er de eneste pattedyr i verden, der lægger æg!

Så det var altså ikke bare et standard pindsvin, som jeg først troede!

I får også lige et billede fra mit yndlingssted i botanisk have, hvor man kan se alle de skønne træer og søen - men

samtidig stadig har skyline'en i baggrunden