FØRSTE TID I AUSTRALIEN

Hej med jer!

Mere end en uge er gået, siden jeg ankom til Australien, og jeg er ved at falde på plads. Selve turen herned var ikke særlig god, da vi halvvejs ramte ind i en masse turbulens, som jeg fik det ret skidt af. Det blev dog lidt bedre hen mod slutningen, så jeg var ikke alt for ramt, da jeg mødte min hostmom og de to mindste børn i lufthavnen.

Familien, jeg bor hos, bor i bydelen North Balwyn i Melbourne - ca. 25 min. fra Melbourne City. Familien består af hostmum Monique, hostdad Scott og fire børn; Molly, 16, Jai, 13, Kobi, 7, og Lucy 4. Alle fire børn er vidt forskellige, men meget aktive og sjove. Det er en stor familie, så der er konstant gang i den med boldspil, sang og fjol, og det eneste tidspunkt, der er ro i huset, er om natten. Så det er lige efter min bog!

De første dage var præget af syge børn, så det var først fredag, jeg for alvor kom ud af huset. Her fik jeg mit australske simkort og mit Myki (rejsekort), så nu kan jeg selv rejse rundt i byen & finde rundt med google maps på min telefon. Det er en kæmpe frihed at kunne klare ting uden for huset på egen hånd, så nu føler jeg mig ikke længere som et barn, der skal tages med rundt og vises frem. Det er rart!

Efter jeg havde fået mit simkort og Myki fredag, tog jeg bussen ind til Melbourne til meet and greet, som Smart Au Pairs (den organisation, jeg er knyttet til i Australien) holdt for alle deres au pairs i Melbourne området. Her mødte jeg ca. 20 andre au pairs, som jeg fremover kan kontakte og tage på ture med, så det glæder jeg mig til. Efter meet and greet tog jeg på en shoppetur med en norsk au pair, Helene, som jeg mødte til meet and greet. Vi havde en hyggelig eftermiddag, og det var skønt at være sammen med en på min egen alder, som stod i samme situation som mig selv.

Lørdag var nok den hidtil bedste dag. Her tog Scott, Molly og Jai mig med til min første footy (australsk fodbold) kamp på Melbourne Cricket Ground. Det var lokalopgør mellem Hawthorn 'Hawks' (det hold min hostfamily holder med, som har vundet de sidste 3 mesterskaber) og North Melbourne 'Kangaroos'. Det var en helt vild oplevelse at sidde på et kæmpe stadion blandt 50.000 yderst passionerede australiere og se 36 mænd løbe rundt i korte shorts i iskoldt vejr og spille et spil, jeg aldrig har set magen til før. Og selvom det er en sport, der generelt virker mindre voldelig end både amerikansk fodbold og rugby, har jeg alligevel aldrig før set, at der bryder et reelt slagsmål ud på banen mellem to spillere UDEN, der bliver brudt ind! De to spillere fik lov til at slås færdig, mens spillet bare fortsatte!! Det var virkelig en fed oplevelse, som end ikke kunne spoleres af det absurd kolde vejr. Det hjalp dog også lidt på kulden, at jeg før kampen havde fået et Hawks halstørklæde, som kunne holde mig varm. Både før og efter kampen var vi på pub og få en sodavand, hvilket blot var med til at skabe ekstra god stemning.

Søndag var jeg ude at drikke kaffe med en tysk au pair, Carolin, som jeg mødte til meet and greet fredag, og som bor i samme område som mig. Eller det vil sige, at vi endte med ikke at få kaffe, fordi vi ved en fejl kom til at bestille en matcha latte, som er en latte lavet på en hæslig grøn te. Men vi fik lært vores lektie; næste gang bestiller vi bare sort kaffe, og mon ikke vi også finder en anden coffee shop at drikke den.

Til aften kørte vi ud til Moniques forældre for at spise en lækker roast. Det var min første traditionelle roast nogensinde, og det var samtidig også min først middag, hvor der blev bedt bordbøn, før man måtte starte. En meget anderledes, men enormt sød og taknemmelig oplevelse! Men altså bedsteforældrene var virkelig søde, og vi fik ægte bedstemormad med apple crumble til dessert, så jeg var glad :-)

Der er mange ting i Australien, som er lidt anderledes end derhjemme, f.eks. kører rulletrapperne i den modsatte side ligesom vejene, hvilket var ved at få Helene og jeg til at falde på hovedet ned af en rulletrappe, vi troede gik opad, inde midt i topshop. Noget af det underligste, jeg har prøvet indtil videre, er dog valet parking. Det findes også mange steder i Nordamerika, men her findes det ved de fleste shopping centre og ved lufthavnen. Det fungerer ved, at man bare kører sin bil frem til hoveddøren, og så kommer der en mand, som parkerer den for en, mens man selv går direkte ind og shopper. Når man er færdig, kører de bilen op til hoveddøren igen, så man ikke behøver gå rundt på parkeringspladsen. Der kunne lige så godt også have været en rød løber, så fancy var det, men vi måtte nøjes med royale standere med rødt reb i stedet :-)

Til slut kan jeg fortælle, at der skulle gå en hel uge, før jeg så den første edderkop. Jeg har nu set to i alt, den ene en af de tynde edderkopper, som vi også har i Danmark, og den anden var blot 5mm lang. Så jeg er stadig ved godt mod, hvad kryb angår.

Hav det godt!

- Cecilie

Melbourne Cricket Ground. Kæmpe stadion i Melbourne, som flere AFL-hold har som hjemmebane. Der er plads til 100.000

tilskuere, så selvom stadion føltes lidt halvtomt i lørdags, var der stadig 50.000 tilskuere. Jeg har hørt, at MCG er så stort i

indernes cricketverden, at de behandler det som mekka. For mange er det et livsmål at komme på netop det her stadion,

og de kysser jorden, når de endelig kommer her. Det var der nu ikke noget af fra min side ;-)

Slutresultatet i kampen. Hawks vandt heldigvis en forholdsvis komfortabel sejr,

hvilket var godt for både tabellen og ikke mindst for Scott og Jais temperament.

Mig foran banen på MCG efter kampen - et obligatorisk turistbillede fik jeg at vide, så jeg poserede glad for mesterfotografen Molly

Min matcha latte - hidtil største fejlkøb i Australien. Kan drikkes med meget sukker,

men anbefales ikke!